I dag annoncerede S-SF det, de selv kalder deres konkrete økonomiske plan. Den økonomiske plan er baseret på et såkaldt forsigtighedsprincip. Princippet går i alt sin enkelthed ud på, at de ikke vil bruge penge før, de har nogle i kassen… øhh, hva ba! Den lader vi lige stå lidt... ”Vores plan er, at vi ikke vil bruge penge før, vi har nogle i kassen”. Altså en blank indrømmelse af, at deres mange forslag over hovedet ikke er finansieret. Kan de ikke finansieres, bliver de ikke til noget. Og lad os bare slå det fast med det samme. Med et underskud på statsfinanserne på 85 mia. lige nu og med udsigter til endnu større udgifter for S-SF’s mange forslag bliver underskuddet endnu større, så er der med andre ord ikke penge til et eneste af deres mange forslag. Det er lige ud sagt tomme løfter og varm luft.

Den såkaldte plan indeholder ikke et eneste konkret forslag. Ikke et. Blot en luftig formulering. Én sætning. Værsgo, det er vores plan. Det er direkte skræmmende, at vi midt i en global økonomisk krise og ikke mindst nationale gældskriser i mange lande rundt om i verden, står til at få en ny regering, der ikke har nogen plan for, hvordan vi skal undgå, at Danmark ender på samme måde som Grækenland, Portugal, Spanien og Italien. Med massivt underskud på budgettet med renter på tæt på 20%, arbejdsløshed på 15% og  udsigt på årevis med nedskæringer til følge. Det er lykkedes dem at bilde de danske vælgere ind, at de ved at bruge endnu flere penge kan løse alle disse problemer, som det ikke har været muligt at gøre andre steder i verden. Fakta er, at de store underskud giver endnu færre penge i fremtiden til offentligt forbrug.

Nu er der udskrevet folketingsvalg, og katastrofen ser desværre ud til at være uundgåelig. Den gode nyhed er, at S-SF slet ikke vil få mulighed for at indfri alle deres løfter. Takketvære forsigtighedsprincip. For pengene er der bare ikke.

Så er overenskomstforhandlinger for offentlige ansatte gået i gang. Ansatte i staten har allerede fået deres aftale, og det var ikke ligefrem nogen fest, hvis der var set frem til lønforhøjelser. Finansministeriet og de statsansattes fagforeninger blev enig om nul procent i de første år og ca. 1,5 procent i andet år af aftalen. Tages der højde for stigen inflation, betyder det i praksis en lønnedgang, i det der også kaldes reallønnen, som afspejler det de ansatte rent faktisk kan købe for deres løn.

Stagnerende lønudvikling på det private marked betyder de offentliges løn skal reguleres med næsten 1,5%. Det vil sige at forhandlinger starter på et minus på 1,5%, og så kan fagforeninger og deres forhandlere starter der med at handle op. Det siger sig selv, at det bliver vanskeligt at få et positivt resultat. Når der så oven i det kommer de store problemer med underskud på de offentlige finanser og behov for besparelser, så er resultatet nærmest givet på forhånd.

De fleste fagforeninger og fagforbund, der forhandler for offentligt ansatte har da også været ude allerede nu og sige, at de ikke regner med at få lønstigninger hjem til deres medlemmer. Senest har Dennis Kristensen fra FOA meldt sig i det selskab. Det betyder sandsynligvis også lønnedgang til sygeplejersker, lærer, SOSU-assistenter mv. Interessant bliver det at følge, hvordan fagforeningernes medlemmer tager imod dette. Der har allerede været flere ude og lufte deres utilfredshed.

Især set i lyset af de fleste store fagforeninger og fagforbund støtter op om S og SF’s plan, hvis de kommer i regering, som betyder, at de skal forhandle med medlemmerne om mere arbejdstid. Helt præcis 7 ekstra arbejdsdage om året – eller 1,5 uges kortere ferie, som er effekten af de ”12 minutter mere”. Den bliver nok ekstra svær at acceptere for mange, hvis de lige har fået en reallønsnedgang ud af forårets overenskomst.  Spændende bliver det at se, hvordan de store fagforeninger har tænkt sig at få det igennem.

Selvom det i de senere måneder er begyndt at lyse op på arbejdsmarkedet, med en stop i den voldsomt stigende arbejdsløshed, så er det ikke i alle sektorer, at de positive tegn slår lige meget igennem. For hvor der er begyndende tegn på bedring i servicesektoren og butikker, som følge af svag stigning i forbruget - og endda den hårdt trængte industri , så ser det anderledes ud i byggeriet.

Byggeriet, der oplevet en kraftig opbremsning i forbindelse med finanskrisen, er nemlig fortsat præget af stigende arbejdsløshed og svage konjunkturer. Hvor det i den gode år frem mod krisen var svært overhoved at opdrive en ledig håndværker, ser det således nu helt anderledes ud. Inden for det seneste år er alene 30.00 job forsvundet fra byggeriet melder Danmarks Statistik.

3F, den fagforening der organiserer flest indenfor byggeri, taler igen for, at der sættes gang i offentlige investeringer, så der kan skabes job i byggeriet. Under alle omstændigheder skal vi nok se frem til lav aktivitet i sektoren i flere år fremover. Mange vil fortsat have svært ved at finde job i branchen, og behovet for fagforening og a-kasse er for alvor ved at op for håndværkerne, der tidligere i stor stil droppede begge i de gyldne år med masser af job og gode løn- og arbejdsforhold. I sær det stigende pres fra østeuropæisk arbejdskraft har tydeliggjort behovet for en stærk fagforening.

De seneste par måneders arbejdsløshedstal tyder på, at det ikke kun er udenfor, det hele så småt begynder at spire. Tallene har været positive - ikke mindst i februar som direkte viste fald i ledigheden. Om der er tale om en egentlig vending på arbejdsmarkedet, er nok for tidligt at spå om, men økonomerne er nu mere optimistiske, og om ikke andet ser det ud til at sidste års skræk scenarier så småt er forduftet. Selv i 3F, hvor medlemmerne om nogen har mærket effekterne af finanskrisen, meldes der nu om bedring. Sidste års prognoser, der meldte om tæt på 200.000 arbejdsløse i slutningen af 2010 er nu afløst af mere moderate prognoser på 150-160.000.

Om det er skattelettelser, lave renter eller blot spirende optimisme blandt virksomheder og forbruger, der er skyld i mildere vinde, er ikke til at sige. Og det er da også for tidligt helt at ånde lettet op endnu. Der er stadigt store problemer i økonomien med både offentlig og privat gæld, som bremser udviklingen, samt et boligmarked, der stadigt er meget dødt, trods der også her meldes om bedring. Der er værd at huske på, at vi kommer fra et meget lavt niveau, og selv små udsving kan pludselig se mere positive ud, end de er.

Har vi lært noget af de seneste års rutschetur, må det være ikke at lade os forblænde af optimisme, når det går godt. Pas på med overdreven gæld, husk at spar op til mindre gode tider, og sørg for at være forsikret mod arbejdsløshed. For selvom der er masser af jobmuligheder, når det går godt, kan det hurtigt vende igen.

Ledigheden stige fortsat og vi nærmer os nu 120.000 registeret ledige i jobkøen. Tendensen ventes at fortsætte så vi i løbet af de kommende år runder 200.000 ledige. Det kan være meget frustrerende, hvis man er ledig at høre disse tal, og det taget modet fra mange. Og henvender de sig til kommunen som for nyligt har overtager ansvaret for jobindsatsen for alle ledige, er der tilsyneladende heller ikke megen hjælp at hente.

Kritikken hagler ned over kommunerne for deres indsats over for de ledige, og de bebrejdes blandt andet for at sende “aben” videre til a-kasser. Der er ingen tvivl om at det er en svær situation for alle - også kommunerne, der trods alt ikke kan få skylden for den globale økonomiske krise. Det er svært at stampe nye job af jorden i nuværende situation. Men når det hele ender i bureaukrati, og manglende forståelse for den enkeltes situation og behov, er det forståeligt at det ender i frustration for mange.

Den gode nyhed er at der fortsat er job derude, om end de i nogle fag- og geografiske områder er en stor mangel. Men det er måske en dårlig ide at sætte sin lid til kommunen, når der gælder hjælp til jobindsatsen. Måske er d bedre stillet med at bruge personligt netværk og din a-kasse til at komme videre.